Rengøring af terrassen
Terrassen er et sted til afslapning og gode stunder, og man vil gerne bare kunne nyde sin terrasse. Men, terrassen samler snavs og skidt, og du kan opleve alt fra alger til mos og lav. Derfor er det vigtigt at du både renser og vedligeholder din terrasse så den holdes ren og flot, og du netop kan nyde den i de varme måneder.
I denne artikel vil vi gennemgå det grundlæggende i rengøring og vedligeholdelse af din terrasse! Du bliver guidet så du har alle de oplysninger du har brug for, uanset om det gælder rengøring af træterrasser, fliseterrasser eller stenterrasser.
Sådan rengøre du din terrasse
Vil du have din terrasse til at se så god som ny ud? Du har brug for de rigtige midler og værktøjer til at få arbejdet gjort. Uafhængigt af hvilken type terrasse du har, skal du bruge nogle grundlæggende ting som f.eks. en haveslange, en skurebørste eller kost og måske en højtryksrenser – mere om det senere. Først skal du finde de korrekte rengøringsmidler til din terrasse rengøring.
For træterrasser skal du bruge et udendørs træ rensemiddel, der er specielt udviklet til at fjerne snavs og skimmel uden at fjerne træets naturlige olier. Du skal også bruge en udendørs træ forsegling eller -bejdse for at beskytte træet mod yderligere skader som følge af fugt eller sol påvirkning. Dette er midler du skal købe under grundig vejledning, og sikre at du har taget højde for din træsort og træets stand.
Hvis din terrasse er lavet af fliser, skal du bruge en flisespecifik rengøringsløsning. Husk her at tage din type af fliser med i overvejelserne, og test altid produktet på én flise før at du bruger det på hele området. For problemområder, hvor alger har fået fat, skal du kigge efter en algebehandling, der dræber algerne ved kontakt. Ligeledes skal flisepest have en specifik behandling, hvorfor du skal have et rengøringsmiddel der netop fungere mod flisepest. Spørg dig til råds ved køb, så du får det rigtige til din situation.
Metoder til rengøring af din terrasse
De fleste terrasser kræver forskellige rengøringsmetoder for at bevare deres udseende og holde dem fri for snavs og alger. Uanset om du har en træterrasse eller en fliseterrasse, er der en bestemt fremgangsmåde, du kan bruge for at sikre, at din terrasse forbliver ren og indbydende. Det kan være et stort arbejde at rengøre terrassen selv, og det kræver både tålmodighed og knofedt.
For træterrasser skal du fokusere på at vedligeholde træet med et skånsomt rengøringsmiddel. Produkter som f.eks. rengøringsmidler til træterrasser hjælper med at fjerne fastsiddende snavs, samtidig med at de naturlige olier i træet bevares. Ligeledes kan en oliebehandling i ny og næ være nødvendig for at holde din træterrasse flot i mange år. Du skal være mere forsigtig med at skrubbe på træ, da det nemmere kan ødelægges i overfladen. Så vælg en børste med korte hår, der ikke er alt for hård. Rens altid i årene retning på træet, så du ikke ødelægger overfladen. Når du har skrubbet din træterrasse kan du afrense den i rent vand. Slutteligt vil en omgang olie eller anden imprægnerende behandling være optimalt, for nemmere vedligeholdt fremadrettet.
Fliseterrasser kræver en mere intensiv rengøring, da de oftest kan samle på mere snavs og skidt, grundet flisers ru overflade. Start med at feje alt større snavs og skidt væk, før du skrubber fliserne med vand og rengøringsmiddel for genstridige pletter eller rester. Her skal du bruge en hård kort eller en hård børste, og det kan prøve en del knofedt at få skuret fliserne ordenligt. Afhængigt af hvilken type fliser du har, kan du måske investere i nogle specifikke fliserengøringsløsninger – for fliser, der er tilbøjelige til at få skimmelsvampe eller alger, kan der anvendes behandlinger for at forhindre fremtidig genvækst af skimmel- og algesporer. For alle typer fliser kan der med jævne mellemrum påføres fugemasser eller imprægnering særligt til fliser, for at forhindre pletter og skader fra vandabsorption og andre vejrforhold.
Uanset hvilken type terrasse du har, vil regelmæssig vedligeholdelse være en stor hjælp til at holde dit udendørsareal flot!
Algebehandling af din terrasse
Når du skal rengøre din terrasse, bør du være meget opmærksom på at behandle eventuelle alger, der vokser på overfladen. Alger kan hurtigt blive en glidebane, og hvis de ikke behandles i tide, kan de beskadige og misfarve din terrasseoverflade. Alger frem komme på både flise terrasser og træ terrasser, og især på træterrasser kan de meget hurtigt give en glat overflade, så der er risiko for faldulykker.
Hvis du skal fjerne alger på din terrasse har du brug for følgende:
- En kost med stiv børste – eller en børste blot, med stive hår.
- En højtryksrenser – vær opmærksom på kun at anvende en højtryksrenser hvis du har erfaring hermed, eller har fået kyndig vejledning. En højtryksrenser er et kraftigt stykke værktøj, som kan beskadige både fliser og træ, hvis ikke det anvendes korrekt.
- Et terrasse-rengøringsmiddel med antibakterielle egenskaber – her skal du vælge det produkt der passer til netop din terrasse overflade.
- En terrasseforsegler – et imprægneringsmiddel er den perfekte afslutning på en god rengøring, og vil forenkle vedligeholdelsesprocessen væsentligt.
Når du har samlet alt det værktøj, du har brug for til at behandle algerne på din terrasse, er her de trin, du skal tage:
- Fej skidt og snavs fra terrassen op med kosten.
- Brug din højtryksrenser på den laveste indstilling til at fjerne eventuelle resterende algesporer og snavs fra overfladen af terrassen.
- Fortynd en lille mængde algemiddel med vand (følg altid anvisningen på dit valgte produkt), og brug det til at skrubbe resterende algevækst på overfladen af dine terrassefliser eller træværk væk. Udvis forsigtighed og husk at skrubbe godt i revnerne mellem fliserne eller træ brædderne på din terrasse.
- Når algemidlet har fået lov at virke, skyller du det væk med rent vand fra din højtryksrenser eller haveslange.
- Til sidst skal du påføre en beskyttende forsegling til din terrasse for at beskytte mod fremtidig alge, mos- eller skimmelvækst, der dannes igen i kommende sæsoner! Her skal du anvende et imprægneringsmiddel særligt til din terrasses materiale, så du er sikret at det virker bedst muligt.
Professionel rengøring af terrassen
Hvis du ønsker et grundigt resultat og at slippe for det hårde arbejde, så kan du med fordel vælge en professionel rengøring af din terrasse. En professionel rengøring vil rense i dybden, og sikre at al mos, lav og algevækst fjernes, samt at din terrasse efterlades imprægneret og dermed klar til en ny sæson. En professionel rensning af terrassen vil holde længere end en gør-det-selv rengøring, og den vil bedre kunne forebygge ny vækst. Hos NordicStoneCare kan du altid få et uforpligtende tilbud på rengøring af din terrasse.