Fliserens og imprægnering
Det er vigtigt at rense og imprægnere dine udendørsfliser, for at de kan se pæne ud og holde i mange år. Dine fliser i indkørslen eller på terrassen udsættes for skidt og snavs, og der vil med tiden komme mos vækst, lav og alger, hvilket kan resultere i flisepest som gør fliserne grimme at se på, men som også kan gøre dem glatte at gå på. Derfor er det vigtigt med fliserens og imprægnering af dine fliser – bliv meget klogere herunder.
Vi ønsker alle at være stolte af vores hjem, både ude og inde. Og det gælder også flisefladerne på din ejendom, herunder din indkørsel og terrasse. Om du selv vil kaste dig over projektet eller vil have professionel hjælp, så kan du blive klogere herunder, ydermere med tips og tricks til hvordan at du sikre den rette vedligehold efter en rensning og imprægnering af dine fliser.
Hvad er rengøring og imprægnering af fliser?
Ligesom at du gør rent indenfor i dit hus, vil de udvendige arealer til din bolig også kræve rengøring. Dine fliser bliver udsat for skidt og snavs når du går på dem, kører på dem eller udfører havearbejde, dertil kommer vejrets påvirkning af fliserne, med både regn, sne og hagl samt solskin. Slutteligt vil der med tiden som oftest komme mos og alger på dine fliser. Et fugtigt miljø ved fliserne giver optimale vækst betingelser for alger og dette vil både misfarve fliserne og gøre dem glatte at gå på, hvilket er meget uhensigtsmæssigt, i særdeleshed på en flise terrasse.
Uanset om det er indkørslen, terrassen eller verandaen foran, er den gode nyhed, at der er en måde at få dine fliser til at se helt nye ud igen – løsningen er rengøring og imprægnering af dine fliser.
Rengøring og imprægnering af fliser er typisk en proces i to trin – uanset om du vælger gør-det-selv løsningen eller får et professionelt firma til det – der indebærer brug af et specielt formuleret fliserensemiddel til at fjerne snavs, skidt og forureninger fra flisernes overflade, dette enten med en højtryksrenser eller en skurebørste og knofedt – efterfulgt af påføring af en forseglingsmasse for at beskytte dem mod yderligere slid og forebygge fremtidig vækst af alger m.v. Denne imprægnering er særligt udviklet til udendørs fliser, og er med til at skabe en usynlig barriere på dine fliser. Denne barriere vil beskytte fliserne og gøre vedligehold nemmere.
Rengøring af dine fliser hjælper ikke kun med at genoprette deres oprindelige farve og udseende, men fjerner også eventuelle farlige stoffer som f.eks. skimmel eller svamp, der kan forårsage sundhedsproblemer. Imprægnering giver derefter et ekstra lag beskyttelse mod vandskader og forhindrer også pletter og falmning. Derudover kan en imprægnering forebygge frostskader i dine fliser, da fliserne så ikke kan tage vand ind, hvorfor en imprægnering giver rigtig god mening før vinteren.
Hvad er fordelene ved fliserensning og imprægnering?
Du har sikkert hørt det før: At rense og imprægnere fliser er et vigtigt trin i at holde dit hjem indbydende, rent og sundt. Men hvorfor er det vigtigt? Her er nogle af de mange fordele ved at rense og imprægnere udendørs fliser:
- Gør dine fliser rene – Rensning fjerner snavs, ukrudt, mos, alger, skidt og støv fra overfladen af flisen. Dette giver dine fliseområder et frisk, rent look, og du vil typisk kunne få flisernes oprindelige farve frem igen.
- Langvarig beskyttelse – Imprægnering af udendørs fliser tilføjer en barriere af beskyttelse på overfladen, der modstår fugtskader og alger ved at slippe af med organisk affaldsmateriale. Dette hjælper med at holde dine udendørsfliser strålende og i god stand længe efter rensning. Dette vil også sikre nemmere rengøring og vedligehold af dine fliser på sigt.
- Hurtig rengøring – Ved regelmæssige rengøringer og imprægnering reduceres behovet for dybdegående rengøringer – det tager dermed mindre tid at opretholde det flotte resultat, sæson efter sæson.
- Beskyttelse af fliseterrassen eller indkørslen – Det kan være en stor og dyr affære at få lagt fliser omkring sit hjem, uanset om det er nylagte fliser eller et ældre fliseområde er det penge godt givet ud af sørge for at rense og pleje dem løbende, så de holder længe.
Gør-det-selv eller professionel fliserens?
Er du i tvivl om du ønsker at rense og imprægnere dine fliser selv eller hyre et professionelt firma til det? Så læs med herunder.
Hvis du vælger at gøre det selv, skal du huske på, at det kræver en del arbejde og tålmodighed at få resultatet til at se ordentlige ud, og afhængigt af dine flisers stand kræver det forsigtighed at behandle dine fliser effektivt men skånsomt. Du skal også bruge de rigtige materialer og værktøjer, så du netop ikke skader fliserne. Det er også vigtigt, at du vælger den rette metode til rengøringen af dine fliser – afhængigt af belægningen, målet med behandlingen og flisernes materiale. De fleste værktøjer til en gør-det-selv rengøring og imprægnering af fliser, kan du sagtens selv skaffe, men hvis du skal rense med en højtryksrenser kan det blive mere omkostningstungt.
Hvis du derimod hyrer en professionel til at gøre det for dig, skal du være opmærksom på, at der selvfølgelig er udgifter forbundet med dette. Dog er du også sikret at det er professionelle der vurdere dine fliser, udvælger den korrekte behandling og udviser forsigtighed ved en fliserens og imprægnering af indkørsel og terrasse.
Der kan være flere fordele ved at leje professionelle fliserensere. Først og fremmest gør de arbejdet hurtigt og effektivt. De har det nødvendige udstyr til at fjerne al snavs, skidt og skimmel fra fliserne, uden at det beskadiger dem. Professionelle rensere bruger selvfølgelig specialiserede rengøringsmidler, som er fri for kemikalier, der kan skade overfladen på dine fliser samt luftfugterne, som desinficerer fliserne og forhindrer forekomsten af skimmel, mos, alger m.v. Derudover vil de også typisk sørge for at fjerne overskudsvand og efterlade området flot.
Tips til vedligeholdelse af rene fliser
Efter en grundig rensning og imprægnering af dine fliser, er det naturligt at ønske at resultatet varer ved så længe som muligt. Udgangspunktet for rengøring og vedligehold er på sit bedste lige efter en rensning og imprægnering, så med nogle enkle trin kan du selv sørge for at resultatet varer ved så længe som muligt.
En stor del af at vedligeholde dine udendørs fliser er at få skabt en rutine, da en regelmæssig fejning af dine fliser kan gøre en stor forskel. Når du fejler dine fliser med en hård kost vil du fjerne snavs og skidt, men også indledende mos og lav vækst. Ved at feje dine fliser kan du også få ført vand væk fra fliserne efter et regnskyl for eksempel, og på den måde skabe et mindre fugtigt miljø om dine fliser.
Nordic Stone Care er din professionelle partner til fliserens og imprægnering
Er du ikke til selv at lave løbende vedligehold af dine fliser, med rens og imprægnering, og foretrækker du at et professionelt firma udfører arbejdet i stedet, så kan du få et uforpligtende og skræddersyet tilbud fra Nordic Stone Care idag.
Ofte stillede spørgsmål fra vores kunder om imprægnering og fliserens.
Prisen vil variere an på opgaven, og prisen afhænger bl.a. af arealets størrelse, og flisernes tilstand og materiale. Derfor kan du være sikker på at vi laver en pris til dig ud fra lige præcis dine flisers behov og dine ønsker.
Det er der ikke et entydigt svar på, men vejret kan have indflydelse på behandlingen, hvorfor nogle sæsoner gør det mere oplagt. Mange af vores kunder kan godt lide at få renset og imprægneret deres fliser i foråret så de kan nydes hele sommeren. Dernæst er det også oplagt for mange at få behandlet deres fliser før vinteren og sikre at de kommer bedst gennem vinteren. Kontakt os og hør mere, hvis du er i tvivl om det er på tide med en rengøring af dine fliser.